DE UFORELSKEDE I KØBENHAVN (2022)

Værsgo, her har du mit syvende soloalbum. Et kærlighedsbarn af chanson française og country på de helt høje klinger. Jeg må indse, at de der kærlighedstemaer er det helt centrale i mit liv. Desperationen og fortvivlelsen overfor muligheden og viljen. At the end of the day er det det, som kan holde mig vågen om natten. Og jeg synes, at sangene her bliver ved med at prøve. De tror på chancen. De er naive på kærlighedens vegne, selvom de står lidt alene på en regnvåd gade i København. 

Mød Selina Gin, gense Tiggerne og nyd Davide Rossi’s vævede tæppe af stryg. God fornøjelse. 

  • Tekster af Peter Sommer (Dødsruten + Thème De La Cigarette i samarbejde med Knud Romer)

    Musik af Peter Sommer & Klaus Q Hedegård Nielsen

    Produceret af Lars Skjærbæk

    Mixet af Kenneth Nørby Andersen

    Add. mix af Lars Skjærbæk & Emil Thomsen

    Mastering af ET Mastering

    Indspillet af Søren Zahle, Mads Brinch Nielsen, Klaus Q Hedegaard Nielsen og Lars Skjærbæk

    Artwork af Anders Ladegaard

    Fotos af Søren Lynggaard

    Peter Sommer, vokal

    Palle Hjorth, klaver, synths, orgel

    Søren Bigum, guitar

    Søren Poulsen, trommer, percussion

    Henrik Poulsen, bas

    Søren Zahle, kor

    Selina Gin, vokal, kor

    Lars Skjærbæk, synths, guitar, klaver, percussion

    Klaus Q Hedegård Nielsen, synths, percussion, guitar, bas

    Sara Indrio, percussion

    Oliver McEwan, bas

    Troels Skjærbæk, bas

    Alle strygerarrangementer er skrevet, arrangeret og spillet af Davide Rossi

  • Der findes spørgsmål for store til et et enkelt lille liv / Måske var livet for langt til at skulle være åh så intensivt / Du sagde ja jeg sagde ja med årtiers mellemrum / elendig timing / men / der er altid et men

    For jeg tror vi kan nå det / jeg tror jeg ved det bare / er det da ikke sådan det er der hvor de elskende og naive kommer fra? / Man tager hvad man får / man savner igår / man kunne gøre det hele igen / men / der er altid et men

    Måske var han verdens værste mand for dig / Måske har du giftet dig med en idiot / din idiot / jeg skulle have været din idiot

    Så bliv hvis du må blive / hvis du har grund til at blive / men gå hvis du kan gå / lad mig være din grund / din grund til at gå i krig for alt vi mistede / og for alt det vi kunne blive / din idiot / jeg skulle have være din idiot

    Forlader den blinde vinkel / her har du mig tilbage / som den slukkede fest / den du troede du ville have / Dengang ville du det hele / du var klar før jeg var klar / elendig timing / igen / igen og igen

    Så kom der en pige / så kom der en sporvogn / eller var det den anden vej rundt? / Sikke et tåbeligt stunt med et alt alt for højt balancepunkt / Lod mig falde med vilje i håbet om at blive grebet / af ingen andre end dig / min ven / er du stadig min ven?

    Så bliv hvis du må blive / hvis du har grund til at blive / men gå hvis du kan gå / lad mig være din grund / din grund til at gå i krig for alt vi mistede / og for alt det vi kunne blive / din idiot / jeg skulle have være din idiot

  • Hvis du er i tvivl så tag mig med / jeg vejer nærmest ingenting / i din fantasi om et langt langt lettere liv / med begge ben på jorden / med udsigt over fjorden / på en lejet grund / til at dø / til at leve med hinanden

    Så fik vi da prøvet at elske blindt og vildt / og højt som Frelser Tårn / som i hele vejen rundt / Så fik vi da taget den helt store tur / det skulle vi da prøve / indtil det ikke længere var vores tur / de uforelskede i København

    Du og jeg / De uforelskede

    Du og jeg / De uforelskede i København

    Jeg kan sagtens gå min vej / og sagtens balancere / jeg ved bare ikke hvor længe jeg sagtens kan stå alene her / Det er nu vi råber brand / nu vi slår glasset ind / mellem kvinde og mand der vil dø / der vil leve med hinanden

    Så fik vi da prøvet at elske blindt og vildt / og højt som Frelser Tårn / som i hele vejen rundt / Så fik vi da taget den helt store tur / det skulle vi da prøve / indtil det ikke længere var vores tur / de uforelskede i København

    Du og jeg / De uforelskede

    Du og jeg / De uforelskede i København

  • Nu virker sengen stor / jeg ligger smidt her som et kors / men tvivler på jeg tror / på det du sagde i morges / om dit og mit og vores / alt for mørke univers / for stort til en / perfekt til to

    Så sig nu ja / bare ja / dit stille ja / som du hvisker i mit øre / som så mange gange før / pakker du det ind / sparker jeg den ind / verdens mindste dør / det er det mindste jeg kan gøre / for lige nu / har du og jeg / aldrig føltes større

    Og hvad er det jeg ikke forstår / du siger, det sagde han også i går / med din halvfemser-ironi / skal vi igennem det pis igen? / så finder jeg skovmandsskjorten frem / men jeg går ikke tilbage til Prince / lad mig elske dig som den dreng / i en fjern og smuk provins / da du var ingens kære mor

    Så sig nu ja / bare ja / dit stille ja / som du hvisker i mit øre / som så mange gange før / pakker du det ind / sparker jeg den ind / verdens mindste dør / det er det mindste jeg kan gøre / for lige nu / har du og jeg / aldrig føltes større

  • Kan vi tage den lidt længere ud? / som et glas ved bordets kant / det er så svært at forstå og derfor interessant / det frie fald / den ekstra mil / man gerne vi gå / ind og ud af det blå

    For vi kender ikke hinanden mere / du kender ikke mig / vi kender ikke os / hvad du er var jeg / hvad jeg er vil du blive / om vi vil det eller ej / så er det du og jeg / ind og ud af det blå

    Er det nu vi realiserer? / eller finder vi en anden dag / hvor vi alligevel ikke har mere at sige end farvel / til våbnene vi lagde / til planerne vi skød / ind og ud af det blå

    For vi kender ikke hinanden mere / du kender ikke mig / vi kender ikke os / hvad du er var jeg / hvad jeg er vil du blive / om vi vil det eller ej / så er det du og jeg / ind og ud af det blå

    Vi kender ikke hinanden mere / som at skulle lære at gå for anden gang / jeg tager et skridt / du tager et til / og så i løb / jeg tager din hånd / vi tager den udover en skrænt

    For vi kender ikke hinanden mere / du kender ikke mig / vi kender ikke os / hvad du er var jeg / hvad jeg er vil du blive / om vi vil det eller ej / så er det du og jeg / ind og ud af det blå

    Vi kender ikke hinanden mere / vi kender ikke os / men om vi vil det eller ej / så er det du og jeg / ind og ud af det blå

  • Kvinden i månen ser ned på mig / og månen er fuld / fuld af dig / Jeg rager rundt på vej i byen / helt ned i byen / måske hun følger med oppe bag skyen / Drukkammerat så ses vi igen / i det beskidte spejl / min feje ven / Hvor sluttede jeg? og hvor starter du? / Ligemeget! / Det er ligesom slut / helt slut nu

    For jeg ved / du danser rundt om træet med en anden nu / jeg så det selv ude fra gaden / igennem dit på indersiden pyntede vindue / og mit hjerte daler ned i skjul / mit hjerte daler

    Ryger mig skæv til Pia Juul / så vil man ind så vil man ud / Så vil man ud så vil man ind / på et værtshus / På det tiende glas / det synkende mod / bunder resten af året lige nu / Var det det? Er der ikke mere? / Nej der er ikke mere og vi har vidst det længe / for vi ved alt / Jeg ved ingenting

    men jeg ved / du danser rundt om træet med en anden nu / jeg så det selv ude fra gaden / igennem dit på indersiden pyntede vindue / og mit hjerte daler ned i skjul / mit hjerte daler

  • Den skæbnesvangre smag for / den lette afsked / de lette dage / Når man synes man har givet alt / så prøver man med sandheden / med det hvide flag

    Når man falder pladask for / den usikre fremtid / man ser sig ikke tilbage / Parat til at ofre alt / på det gennemblødte ildsted / man brænder minimalt / ærlig talt

    Svært kun at elske / nemmere at lade være / bare vente på det næste / der så heller ikke sker / svært kun at ville / det højeste punkt / når man alligevel ikke tør springe derud / derud hvor det gør ondt

    Prøv lige at høre her / uanset hvad der så sker / så er du tættest på hjertet / der findes ikke flere / Du kaldte mig en kold skid / jeg siger med vilje datid / og så siger jeg ikke mere

    Da jeg først havde fået smag for / den lette afsked / de lette dage / Jeg gik og synes jeg havde prøvet alt / så prøvede jeg med sandheden / fucking genialt / ærlig talt

    Svært kun at elske / nemmere at lade være / bare vente på det næste / der så heller ikke sker / svært kun at ville / det højeste punkt / når man alligevel ikke tør springe derud / derud hvor det gør ondt

  • Har du nogensinde elsket en / så hårdt du selv blev klodsen om et ben? / Det er et ubarmhjertigt spil / man gør hvad man gør / men også det den anden gør en til

    Drømmen er på røven / som en blaffer man føler man bør tage op / skulle alligevel samme vej / Må knibe sig selv i armen / vågne brat / møde dagen med et nej / lad det følges af et nej

    Er det sådan det er at elske? / skal det virkelig gøre så ondt / at nå hele vejen rundt?

    Har du nogensinde elsket en / så højt at du sprang i på begge ben? / for så at synke som en sten?

    Så har du nogensinde elsket en? / Har du nogensinde elsket en?

    Vi må knibe os selv i armen / vågne brat / møde dagen med et nej / lad det følges af et nej / For drømmen er på røven / som en blaffer man føler man bør tage op / skulle alligevel samme vej

    Er det sådan det er at elske? / skal det virkelig gøre så ondt / at nå hele vejen rundt?

    Har du nogensinde elsket en / så højt at du sprang i på begge ben? / for så at synke som en sten? / Det er i sandhed et ubarmhjertigt spil / man gør hvad man gør / men også det den anden gør en til / Det er et ubarmhjertigt spil

    Så har du nogensinde elsket en? / Har du nogensinde elsket en?

  • Var det godt for dig? / for det var godt for mig / var vi ikke gode for hinanden? / Er der ikke altid en der aldrig bliver helt tilfreds / jeg troede det kørte helt efter planen / Hinandens løbske tog / Hinandens åbne bog med smukke passager man aldrig forstod / Hvor langt vil man mon gå / for een man ikke kan nå / det korte svar er altid længere end man troede

    Det du i virkeligheden hører mig sige / ligeså højt som det kan blive / Det du i virkeligheden hører mig sige / er at jeg ønsker du skal blive / Jeg er tør i munden af terapi / så lad os give terapeuten fri

    Var det godt for dig? / for det var godt for mig / var vi ikke gode for hinanden?

  • Ja du har sikkert ret / det er min sidste cigaret / og asken falder blidt / fra det ansigt som var mit / ja du har sikkert ret / det er min sidste cigaret / mit exit

    Alt begynder som en fest / og når den er allerbedst / bliver en enkelt drink til ti / og festen er forbi / c’est fini

    Jeg trækker vejret gennem gløden / og inhalerer døden / ser dig svagt igennem røgen / min elskede lille løgn

    Alt begynder som en fest / og når den er allerbedst / bliver en enkelt drink til ti / og festen er forbi / c’est la vie

    Facader der ikke vil krakelere / trist når nu vi alligevel sidder her / med nattens sidste cigaret / jeg fik alt / du fik ret / ja du fik ret

    Alt begynder som en fest / og når den er allerbedst / fyrværkeri melankoli / og festen er forbi / and so are we

    Hvad var målet for min flugt? / hvad var håbet? / det var smukt / ja det var smukt

  • Lad os få det overstået / til sidst sagde vi ikke noget / vi blev elastik i kilometermål / og nu slipper vi hinanden

    Hvor gik det galt? / og er det virkelig så banalt? / det er ikke dig - det er mig - og det er latterligt / og nu er vi milevidt fra hinanden

    Men husker du eller glemmer du / de ting vi lovede hinanden? / alt det vi skulle? / det gør vi nu med en anden

    Du har min fulde sympati / men det syder stadig indeni / det er en langsom rejse ud i det fri / og ind i armene på en anden

    Men husker du eller glemmer du / de ting vi lovede hinanden? / alt det vi skulle? / det gør vi nu med en anden

Der findes spørgsmål for store til et et enkelt lille liv / Måske var livet for langt til at skulle være åh så intensivt / Du sagde ja, jeg sagde ja med årtiers mellemrum / elendig timing / men / der er altid et men / For jeg tror vi kan nå det / jeg tror jeg ved det bare / er det da ikke sådan det er der hvor de elskende og naive kommer fra? / Man tager hvad man får / man savner igår / man kunne gøre det hele igen / men / der er altid et men / Måske var han verdens værste mand for dig / Måske har du giftet dig med en idiot / din idiot / jeg skulle have været din idiot / Så bliv hvis du må blive / hvis du har grund til at blive / men gå hvis du kan gå / lad mig være din grund / din grund til at gå i krig for alt vi mistede / og for alt det vi kunne blive / din idiot / jeg skulle have være din idiot / Forlader den blinde vinkel / her har du mig tilbage / som den slukkede fest / den du troede du ville have / Dengang ville du det hele / du var klar før jeg var klar / elendig timing / igen / igen og igen / Så kom der en pige, så kom der en sporvogn / eller var det den anden vej rundt? / Sikke et tåbeligt stunt med et alt alt for højt balancepunkt / Lod mig falde med vilje i håbet om at blive grebet / af ingen andre end dig / min ven / er du stadig min ven? / Så bliv hvis du må blive / hvis du har grund til at blive / men gå hvis du kan gå / lad mig være din grund / din grund til at gå i krig for alt vi mistede / og for alt det vi kunne blive / din idiot / jeg skulle have være din idiot

〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️

Der findes spørgsmål for store til et et enkelt lille liv / Måske var livet for langt til at skulle være åh så intensivt / Du sagde ja, jeg sagde ja med årtiers mellemrum / elendig timing / men / der er altid et men / For jeg tror vi kan nå det / jeg tror jeg ved det bare / er det da ikke sådan det er der hvor de elskende og naive kommer fra? / Man tager hvad man får / man savner igår / man kunne gøre det hele igen / men / der er altid et men / Måske var han verdens værste mand for dig / Måske har du giftet dig med en idiot / din idiot / jeg skulle have været din idiot / Så bliv hvis du må blive / hvis du har grund til at blive / men gå hvis du kan gå / lad mig være din grund / din grund til at gå i krig for alt vi mistede / og for alt det vi kunne blive / din idiot / jeg skulle have være din idiot / Forlader den blinde vinkel / her har du mig tilbage / som den slukkede fest / den du troede du ville have / Dengang ville du det hele / du var klar før jeg var klar / elendig timing / igen / igen og igen / Så kom der en pige, så kom der en sporvogn / eller var det den anden vej rundt? / Sikke et tåbeligt stunt med et alt alt for højt balancepunkt / Lod mig falde med vilje i håbet om at blive grebet / af ingen andre end dig / min ven / er du stadig min ven? / Så bliv hvis du må blive / hvis du har grund til at blive / men gå hvis du kan gå / lad mig være din grund / din grund til at gå i krig for alt vi mistede / og for alt det vi kunne blive / din idiot / jeg skulle have være din idiot 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️ 〰️

Forrige
Forrige

De Uforelskede i Copenhagen Philharmonic (LIVEPLADE 2022)

Næste
Næste

Superjeg (LP + STREAMING)